Helle Borg

Træk fra vinduer – lav den nemmeste test selv

Energitjek_af_vinduer

Trækker det fra vinduerne…..

Det koster kun et stykke A4 papir – gerne genbrugt – og så et par minutter af din tid.

Åbn vinduet, og luk det derefter omkring papiret.

Kan du trække papiret ud, uden at det går i stykker, skal vinduet kigges efter.

Gå gummi/tætningslisterne efter, er de i ordentlig stand, eller ved at mørne op?

Måske skal vinduet justeres?

Har du meget svage hænder kan du evt. lade være med at justere det alt for stramt, så det ikke bliver alt for svært at lukke vinduet.

Hvis det stadig trækker selvom papiret går i stykker, er det fordi vinduesglassene er dårligere isolerede end væggene.

Selv energiruder kan mærkes koldere når det rigtigt blæser.

Radiatorerne er placerede under vinduerne for at afbøde dette træk.

I nyere huse med gulvvarme kan man opleve, at det alligevel føles koldt fra vinduerne de dage det rigtigt blæser, fordi der ikke er varmeopdrift fra en radiator under.

Når vinduer er blevet rigtig tætte skal du huske at lufte godt ud, for ikke at få problemer med fugt på indersiden af vinduerne og i huset.

Har du forskellige slags glas i vinduerne i samme rum, kan du opleve, at der samles mere vand på indersiden af de gamle glas, da de er koldere.

Efterisolering af krybekælder

efterisolering-af_krybekaelder_hbejendommeEn krybekælder under et ældre hus er altid garanti for træk, og at der er fodkoldt i huset.

Lige netop kulde om fødderne er rigtig ubehageligt, og noget de færreste bryder sig om.

 

En krybekælder er heller ikke ligefrem godt for  varmeregningen. Og det er da rigtigt ærgeligt både at fryse, og så samtidig få en høj varmeregning!

For at undgå disse problemer må krybekælderen efterisoleres, men det skal gøres rigtigt for at undgå problemer med fugt og skimmelsvamp. Det er bl.a. meget vigtigt, at du ikke dækker ventilationshullerne til. Der skal være et hul for hver løbende 6 meter.

Umiddelbart skulle man tro, at det var bedst med så meget isolering som muligt i krybekælderen. Men dette er ikke korrekt. Du må IKKE bare fylde krybekælderen op med isolering. Uden ventilation risikerer du nemlig store problemer med fugt.

Der må højst efterisoleres med 150 mm isolering, og det skal sættes fast i loftet af krybekælderen.

Dette besværliggør selvfølgelig opgaven med efterisolering en del, og lad det være sagt med det samme: Dette er ikke verdens sjoveste opgave! Godt udstyr incl åndedrætsværn er et must!

Først skal træet i loftet i krybekælderen kontrolleres grundigt for råd og svamp.

Dernæst påsættes en ny tæt dampspærre. Den skal selvfølgelig sættes op efter forskrifterne og bla. fuges i kanterne

Her kan du  bruge isoleringsbatts som hænges op under loftet. Du kan evt. hænge det fast mellem strøerne med tråd, net eller ekstra brædder på den anden led.

Du kan også efterisolere med granulat . Så skal du først sætte  et nyt lag kraftigt plast/folie længere nede, som understøttes af strøer.Imellem disse to lag kan du få blæst isoleringen ind

Ønsker du at få lagt gulvvarme i huset kan dette også gøres i den forbindelse. Så skal det eksisterende gulv først  brækkes helt op,  krybekælderen fyldes op med sand og flamingo, og  der skal støbe et nyt gulv i beton. Denne løsning er naturligvis noget dyrere, men ingen tvivl om at det er dejligt med gulvvarmen!

 

 

Fugtproblemer på badeværelset

At der ofte er meget fugt på badeværelset kommer næppe som en overraskelse for nogle husejere.problemer_med_fugt_ibadevaerelset

De fleste ved også, at meget fugt i et rum eller hele huset, kan give problemer med skimmelsvamp, som kan have store helbredsmæssige konsekvenser.

Spørgsmålet er så, om du også ved hvad du kan gøre for at forebygge problemerne?

Og hvor forholdsvist let og billigt det er ?

Det allervigtigste er naturligvis udluftning, meget gerne med gennemtræk hvis det er muligt, og faktisk helst ikke hele dagen.

På badeværelset må der gerne være et par grader end i resten af huset.

En god ventilator bør være obligatorisk på alle badeværelser.

Hvordan den ser ud, og om den er fugt- eller tidsstyret er i princippet lige meget. Hvis du hellere selv vil tænde og slukke den manuelt er også underordnet.

Du skal bare finde den model, der passer til din familie.

Noget, der derimod ikke er lige meget er kvaliteten. Vigtigt er det også, at blæseren i ventilatoren er kraftig nok, så den fugtige luft kommer helt ud i det fri. Det siger sig selv, at hvis udluftningsslangen er meget lang, skal der en kraftigere blæser til at få den fugtige luft ud, end hvis luften kun skal kort vej.

Husk at udluftningsslangen skal isoleres oppe på loftet, ellers dannes der kondens når den varme luft fra badeværelset møder den koldere luft på loftet. Og så har du i princippet bare flyttet fugtproblemerne op på loftet!

Ventilator og udluftningsslanger skal renses med jævne mellemrum for at ventilatoren virker optimalt.

Håndværkerfradrag 2016 og 2017

Så er der endelig mulighed for at få fradrag for energivejledning

Med den nye bolig-job ordning, der træder i kraft 1 jan. 2016 lægges der vægt på energi og grønne ydelser.

Derfor bliver der er der en del håndværksmæssige ydelser som fradraget bortfalder fra, så som , vandskuring, opsætning af køkken,montering af klinker på badeværelset, indvendig maling, el arbejde og meget mere.

Som noget nyt bliver håndværker fradraget delt op i 2016 og 2017, således, at det samlede fradrag stiger til 18.000,- årligt hvoraf de 12.000,- er øremærkede til energiforbedringer.

De resterende 6000,- kan bruges til rengøring, havearbejde og børnepasning.

Fradraget gælder pr voksen i husstanden, og kan deles mellem ægtefæller/samlevende.

Følgende kan du få fradrag for:

Energibesparelser:
  • Reparation og forbedring af skorsten, indsættelse af isokern og filter.
  • Udskiftning af ruder, vinduer og terrassedøre med glas
  • Udskiftning af yderdøre, terrassedøre.
  • Isolering af ydervægge .
  • Isolering af gulv og krybekælder op mod gulv.
  • Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg.
  • Installation af intelligent varme, ventilations- og lysstyring ex bevægelsesfølere og dagslysfølere incl. ledningsarbejde.
  • Solafskærmning af vinduer og døre, herunder montering af skodder og markiser.
Energiforsyning:
  • Arbejde på eller udskiftning af solfangere, solceller eller husstandsvindmøller: Installation, reparation eller udskiftning af solfangere eller solceller (dog ikke hvis reglerne anvendes for erhvervsmæssig virksomhed anvendes).
  • Reparation eller udskiftning af gasfyrkedler og varmeanlæg ex: solvarmeanlæg incl. varmtvandsbeholder, vandvarmere, etablering af stikledning.
  • Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits
  • Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper ex: varmepumper, der ikke kan køle, jordvarme incl jordslange, installation af luft til luft varmepumper.
  • Installation eller forbedring af ventilation fx: balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding.
Energirådgivning
  • Energirådgivning til energiforbedringer.
Klimasikring
  • Sikring af yderdøre og vinduer med oversvømmelser, eks montering af tætsluttende skodder på yderdøre og vinduer
  • Udskiftning af faste belægninger med permeable (vandgennemtrængelige) belægninger i fx indkørsel og terrasse.
  • Installation eller forbedringer af visse afløbsinstallationer og dræn ex: klakarbejder på egen grund, fornyelse og etablering af dræn, udskiftning af opsamligstank, nedsivningsanlæg, minirensningsanlæg, rodzoneanlæg mm.
Andre grønne ydelser
  • Radonudsugning
  • Kraftstik eller lign til opladning af elbiler
  • Kortlægning og fjernelse af bygningsdele, der indeholder asbest, pcb og bly
  • Afmontering af brændeovne
  • Udvendigt malerarbejde(bortset fra tag)
Digital infrastruktur, tilslutning til bredbånd
Serviceydelser i hjemmet
  • Alm rengøring, opvask, tøjvask,
  • Vinduespudsning
  • Børnepasning
  • Alm. havearbejde

Arbejdet skal være betalt senest 29 februar 2016 for at få fradrag for arbejde udført i 2015.

Maling af brændeovn

Brændeovnen i sommerhuset var blevet rigtig grim.Stranden_19_braendeovnLængere perioder med et koldt hus, og en beliggenhed få hundrede meter fra Vesterhavet giver store udfordringer med løbesod og gammel rust.

Specielt røgrøret ovenover brændeovnen var grim.

Selve brændeovnen fungerede fint, så egentlig var det en skam – og dyrt – bare at skifte den ud.’

Heldigvis var der råd! Du kan nemlig sagtens male en brændeovn.

Det kræver selvfølgelig det helt rigtige maling. Køb det hos en professionel maler, og gå ikke på kompromis med kvaliteten.

Først skal brændeovnen selvfølgelig være kold.

Dernæst skal den slibes rigtigt godt, og derefter tørres af.

Så kommer det sjove: malingen vi brugte var nemlig rigtig sjov at male med!

Det var en matsort, som tørrede meget hurtig. Man skal derfor vænne sig lidt til at male med den – og ikke gå alt for meget til og fra.

Malingen skal foregå for åbne døre og vinduer, da det lugter en del.

Til gengæld bliver resultatet rigtigt flot