Fugtproblemer

Problemer med fugt, kuldebroer og skimmelsvamp er et hyppigt problem i mange danske hjem. Heldigvis kan du gøre noget ved det.

Fugtproblemer på badeværelset

At der ofte er meget fugt på badeværelset kommer næppe som en overraskelse for nogle husejere.problemer_med_fugt_ibadevaerelset

De fleste ved også, at meget fugt i et rum eller hele huset, kan give problemer med skimmelsvamp, som kan have store helbredsmæssige konsekvenser.

Spørgsmålet er så, om du også ved hvad du kan gøre for at forebygge problemerne?

Og hvor forholdsvist let og billigt det er ?

Det allervigtigste er naturligvis udluftning, meget gerne med gennemtræk hvis det er muligt, og faktisk helst ikke hele dagen.

På badeværelset må der gerne være et par grader end i resten af huset.

En god ventilator bør være obligatorisk på alle badeværelser.

Hvordan den ser ud, og om den er fugt- eller tidsstyret er i princippet lige meget. Hvis du hellere selv vil tænde og slukke den manuelt er også underordnet.

Du skal bare finde den model, der passer til din familie.

Noget, der derimod ikke er lige meget er kvaliteten. Vigtigt er det også, at blæseren i ventilatoren er kraftig nok, så den fugtige luft kommer helt ud i det fri. Det siger sig selv, at hvis udluftningsslangen er meget lang, skal der en kraftigere blæser til at få den fugtige luft ud, end hvis luften kun skal kort vej.

Husk at udluftningsslangen skal isoleres oppe på loftet, ellers dannes der kondens når den varme luft fra badeværelset møder den koldere luft på loftet. Og så har du i princippet bare flyttet fugtproblemerne op på loftet!

Ventilator og udluftningsslanger skal renses med jævne mellemrum for at ventilatoren virker optimalt.

Fugt problemer i din kælder?

 

fugt_i_kaelder_hbejendomme_og_renovering

Fugt problemer i din kælder?

Få bugt med problemerne en gang for alle!

 

En kælder kan give nogle dejlige ekstra kvadratmeter.

Knap så dejligt er det hvis kælderen er fugtig og kold.

Så kommer hele kælderen og alle de ting, der er i den til at lugte.

Er problemet højtstående grundvand kan det være nødvendigt at grave dræn ned udenfor.

I den forbindelse kan man ligeså godt isolere udvendigt fra med det samme.

Ellers er indvendig efterisolering af kælder væggene en god ting.

Det er dog meget vigtigt, at fugten ikke bare bliver pakket inde i gips og mineraluld.

Brug i stedet noget, væggen kan ånde igennem.

Eks er isoleringspladerne  Multipor fra Xella diffusionsåbne, så de isolerer uden at lukke fugten inde i væggen.

Samtidig vejer de ikke meget, og er lette at sætte op.

Efter opsætning kan væggen netpudses og males – hvilket selvfølgelig skal  være med åndbar maling.

 

Nyt badeværelse med vådrumssikring

Noget af det vigtigste i et badeværelse er at vådrumssikringen er udført korrekt.vaadrumssikring_af_badevaelse

Dette er naturligvis for at forhindre, at der trænger fugt ind i væggene med deraf følgende risiko for skader og problemer med  skimmelsvamp.

Uanset om du laver helt ny badeværelse eller det gamle skal renoveres, skal der ny vådrumssikring på  ALLE vådområder. Det vil typisk sige omkring bruseren og evt badekar.

Der er flere typer vådrumssikring, noget er cementbaseret, andet er ikke. Noget skal blandes, andet skal ikke.

Som hovedregel skal betonen være tør inden påsmøring, så der ikke lukkes fugt inde i konstruktionen.

Læs alting instruktionen vedr. det enkelte materiale.

Alle hjørner skal sikres med armeringsbånd, som limes fast i en  vådrumsmembran.

Omkring afløb og armaturet til bruseren skal der købes specielle gummimanchetter, som spartles ind i vådrumssikringen.

Er du det mindste i tvivl så hjælper din murer dig gerne