Efterisolering af krybekælder

efterisolering-af_krybekaelder_hbejendommeEn krybekælder under et ældre hus er altid garanti for træk, og at der er fodkoldt i huset.

Lige netop kulde om fødderne er rigtig ubehageligt, og noget de færreste bryder sig om.

 

En krybekælder er heller ikke ligefrem godt for  varmeregningen. Og det er da rigtigt ærgeligt både at fryse, og så samtidig få en høj varmeregning!

For at undgå disse problemer må krybekælderen efterisoleres, men det skal gøres rigtigt for at undgå problemer med fugt og skimmelsvamp. Det er bl.a. meget vigtigt, at du ikke dækker ventilationshullerne til. Der skal være et hul for hver løbende 6 meter.

Umiddelbart skulle man tro, at det var bedst med så meget isolering som muligt i krybekælderen. Men dette er ikke korrekt. Du må IKKE bare fylde krybekælderen op med isolering. Uden ventilation risikerer du nemlig store problemer med fugt.

Der må højst efterisoleres med 150 mm isolering, og det skal sættes fast i loftet af krybekælderen.

Dette besværliggør selvfølgelig opgaven med efterisolering en del, og lad det være sagt med det samme: Dette er ikke verdens sjoveste opgave! Godt udstyr incl åndedrætsværn er et must!

Først skal træet i loftet i krybekælderen kontrolleres grundigt for råd og svamp.

Dernæst påsættes en ny tæt dampspærre. Den skal selvfølgelig sættes op efter forskrifterne og bla. fuges i kanterne

Her kan du  bruge isoleringsbatts som hænges op under loftet. Du kan evt. hænge det fast mellem strøerne med tråd, net eller ekstra brædder på den anden led.

Du kan også efterisolere med granulat . Så skal du først sætte  et nyt lag kraftigt plast/folie længere nede, som understøttes af strøer.Imellem disse to lag kan du få blæst isoleringen ind

Ønsker du at få lagt gulvvarme i huset kan dette også gøres i den forbindelse. Så skal det eksisterende gulv først  brækkes helt op,  krybekælderen fyldes op med sand og flamingo, og  der skal støbe et nyt gulv i beton. Denne løsning er naturligvis noget dyrere, men ingen tvivl om at det er dejligt med gulvvarmen!

 

 

Bliv inspireret af andre projekter: