Energivejledning

Energivejleder logoEnergivejledning og indeklima hænger helt naturligt sammen

Indeklima

Mange tror fejlagtigt, at energivejledning kun handler om energisparelser, altså primært at spare penge .

Dette er dog langt fra korrekt. Energivejledning handler nemlig i høj grad OGSÅ om fokus på et godt indeklima.

Et godt indeklima betyder mere, end vi lige går og tænker over i forhold til vores fysiske og psykiske velbefindende. Der er desværre flere og flere ,der får konstateret astma og allergi. Andre går og døjer med konstant hovedpine eller træthed og uoplagthed. Mange af disse problemer KAN skyldes problemer med dårligt indeklima bl.a i form af fugt og træk, lugt og lys/mørke. I takt med, at der bliver stillet flere krav til at husene skal være mere tætte, kommer der også flere problemer med fugt ganske enkelt, fordi vi lufter for lidt eller forkert ud.

Indeklima og energivejledning er en kompleks størrelse, bl.a. fordi det hænger meget sammen med vaner og de folk, der bor i huset.

 

Hvad kan en energivejleder?

En energivejleder er en håndværker, der er videreuddannet fra Dansk Teknologisk institut.

Han kan først og fremmest hjælpe dig med at finde ud af, hvad dit konkrete problem skyldes

Eks hvor kommer trækken fra ? Hvor forsvinder varmen hen ? Hvad kommer fugtskjolderne på væggen af ?

Når årsagen til problemet er fundet, kan han vejlede dig om hvad du bedst kan gøre for at fjerne problemet.

Hvad vil dette koste ? Og hvordan med indtjeningen af udgifterne til dette ?

Nogle gange kan det være en lille bitte ting, som nemt kan løses, men som du har irriteret dig over i mange år.

 

Hvorfor ikke bruge en energivejleder når du alligevel skal til at bygge om ?

Skal du alligevel i gang med en større eller mindre ombygning er det oplagt at bruge en håndværker, der også er energivejleder. Det koster ikke mere, tværtimod er der masser af muligheder for at det bliver billigere i det lange løb.

 

Læs mere her om hvad du kan bruge en energivejleder til