Før du køber hus

Synes du også, at det er en stor beslutning at købe hus?

-Så er du ikke den eneste!!

Vi har selv stået der – midt i junglen af tilstandsrapporter, energimærkninger, krav om budgetter fra banken, rosende ord fra ejendomsmægleren midt i puds, der drysser ned fra loftet og været vildt forelskede i den lille skønne gårdhave vi bare måtte eje…

Mange år efter vores første huskøb, og rigtig mange tilstandsrapporter og totalrenoveringer senere er vi klar til at hjælpe dig.

Derfor har vi lavet dette før-købs-tjek

Et før-købs-tjek er for dig:

  • Der drømmer om- eller har brug for et andet sted at bo, men bare ikke lige kan finde det helt rigtige fordi, der altid lige er et eller andet, der skulle have været anderledes.
  • Synes boligmarkedet er svært at overskue, da det er svært at sammenligne to forskellige huse i forskellig stand.
  • Måske har du fundet huset med den perfekte beliggenhed og størrelse, men kan ikke overskue hvordan huset nogensinde skulle blive pænt, og hvad det i så tilfælde vil komme til at koste.
  • Der gerne vil kende det hus du køber.
  • Der gerne vil have et godt argument for at forhandle pris ud fra evt udgifter til udbedring af skader i tilstandsrapporten.
  • Der er i tvivl om, hvorvidt du skal købe en lidt dyrere bolig, hvor der allerede er nyere køkken og bad, eller et hus hvor du kunne komme til at sidde for det samme, bare i en billigere bolig hvor du bare selv skal sætte nyt  køkken og bad ind efter eget valg vel at mærke.

Hvordan er vi blevet specialister i renovering?

Vi har gennem årene total renoveret en del boliger, både håndværkertilbud og knap så renoveringskrævende huse. Flere af dem har været i forbindelse med en købssituation.

Vi elsker ganske enkelt at se mulighederne i de enkelte boliger og finde ud af hvordan de kan passe til den enkelte familie.

Vi er vant til at læse tilstandsrapporter, energimærkninger og handle med ejendomsmæglere.

Vi hjælper dig med at få et realistisk overblik over boligens tilstand, behov for renovering samt pris for ombygning, så du føler dig tryg inden huskøbet.

Som uddannet energivejleder og certificeret termografist ved Brian en masse om, hvordan indeklimaet kan forbedres, og hvordan en eventuel energirenovering bedst kan betale sig.

Der kan være mange fordele og muligheder ved at købe et bund solidt murstenshus selvom det ikke har været renoveret i mange år – bare huset er sundt og ordentlig bygget.

For dig som kunde betyder et før-købs-tjek:

  • At du får et overblik over mulighederne i boligen, og hvad disse måtte koste.
  • At du ved, hvad du kommer til at sidde for, hvis du køber den konkrete bolig efter renovering/ombygning.
  • At du ved hvad, der nødvendigvis SKAL laves nu, for at huset ikke tager skade på sigt, og hvad der kan vente, og hvad der er rent kosmetisk.

Kort sagt: så får du overblik

Fordelene for dig er:

  • At boligen bliver gennemgået af en objektiv fagmand, der ikke er følelsesmæssigt eller økonomisk påvirket af et evt huskøb.
  • At der bliver set på huset med nye øjne af en, der har lang erfaring med ombygninger/renoveringer , og har set hvad andre er blevet glade for eller har fortrudt.
  • At du får nye ideer til indretning og ved,  hvad der også kan lade sig gøre rent praktisk.
  • At du får en faglig begrundet skriftlig rapport, der måske kan bruges til at forhandle prisen på boligen ned.
  • At du ved hvad prisen på huset ender med at blive og kan gå i banken med en samlet pris.
  • At du får du råd og vejledning af en professionel uddannet energivejleder og termografist, så du kan undgå fejlinvesteringer, INDEN du begynder på såkaldte energirenoveringer.

Ejendomsmægleren er ”sælgers mand”. Her får du en ekspert, som er 100 % på sin side og kan hjælpe dig gennem junglen af pairer.

Du undgår at købe en bolig, der ikke passer præcist til dig, eller at prisen ender med at blive meget dyrere.

 

Hvordan foregår et før-købs-tjek:

Inden besøget tager vi en snak over telefonen, om hvilke ønsker /behov du har og hvilken bolig du ønsker dig.

Gennemgang af boligen sammen med jer.

Dette foregår gerne udenfor normal arbejdstid eftermiddag/weekend og gennemgangen tager typisk 1-2 timer. Gerne sammen med ejendomsmægleren.

Gennemgang af tilstandsrapporten

Vi beder ejendomsmægleren om at få den tilsendt inden besøget, så vi kan læse den igennem

Vi gennemgår fejlene i tilstandsrapporten, og laver en vurdering af, hvad der SKAL laves indenfor kort tid og hvad der kan vente.

Gennemgang af energimærkningen

Vi beder ejendomsmægleren om at få den tilsendt inden besøget, så vi kan læse den igennem.

Vi gennemgår energimærkningen og laver en vurdering af hvad der bedst kan betale sig for dig at investere i.

Forslag til hvordan huset kan bygges om/renoveres så det passer til jeres behov

Hvilke vægge er bærende/kan fjernes. Hvordan er det med at flytte vand og kloak osv

Efterfølgende udarbejdes der skitsetegning over forskellige forslag til ombygning/indretning af huset efter aftale.

Økonomisk skøn over udbedring af fejl/skader i tilstandsrapporten/boligen

Økonomisk skøn over forbedring af energimærkningen

Overslag over pris på renovering/ombygningen

Vi taler om, hvad du selv kan spare penge på at lave.

Du har formentlig en øvre smertegrænse hvad angår prisen

Hvad kan du få, hvis denne pris ikke må overskrides?

Eller hvad vil det koste skønsmæssigt, hvis huset skal renoveres præcist, som du ønsker det?

Når Overslaget er færdigt, mødes vi enten hos dig eller hos os – alt efter dit ønske, og gennemgår denne sammen med dig.

Dette møde varer typisk en times tid.

Alt efter, hvor mange tilbud der skal hentes hjem, kan der godt gå en uge eller mere inden dette er klart.

Evt. kontakt med ejendomsmægleren såfremt der skal handles om prisen og du ønsker det.

Herefter tilretter vi overslaget og sender det hele til dig således, at du har en meget udførligt og professionelt papir at gå i banken med.

Hvad hvis det viser sig, at være spild af penge ?

Såfremt det viser sig under gennemgangen af boligen, at dine drømme slet ikke kan realiseres i denne bolig, at den gennemgående er i dårlig stand eller andet, der gør, at det ikke kan betale sig at arbejde videre med, kan vi ændre aftalen, så du i stedet kun bliver faktureret for den tid vi allerede har brugt på besøget. Det skal bare aftales INDEN vi kører fra boligen.

PS. Husk, at det er nemmere at bygge en bolig, om så den passer til dig, end at ændre beliggenheden, og såkaldte håndværkertilbud kan indeholde fantastiske muligheder for at indrette en bolig så den passer præcist til dig.

Se hvor lidt det koster her