Fugt og skimmelsvamp

Efterisolering af krybekælder

efterisolering-af_krybekaelder_hbejendommeEn krybekælder under et ældre hus er altid garanti for træk, og at der er fodkoldt i huset.

Lige netop kulde om fødderne er rigtig ubehageligt, og noget de færreste bryder sig om.

 

En krybekælder er heller ikke ligefrem godt for  varmeregningen. Og det er da rigtigt ærgeligt både at fryse, og så samtidig få en høj varmeregning!

For at undgå disse problemer må krybekælderen efterisoleres, men det skal gøres rigtigt for at undgå problemer med fugt og skimmelsvamp. Det er bl.a. meget vigtigt, at du ikke dækker ventilationshullerne til. Der skal være et hul for hver løbende 6 meter.

Umiddelbart skulle man tro, at det var bedst med så meget isolering som muligt i krybekælderen. Men dette er ikke korrekt. Du må IKKE bare fylde krybekælderen op med isolering. Uden ventilation risikerer du nemlig store problemer med fugt.

Der må højst efterisoleres med 150 mm isolering, og det skal sættes fast i loftet af krybekælderen.

Dette besværliggør selvfølgelig opgaven med efterisolering en del, og lad det være sagt med det samme: Dette er ikke verdens sjoveste opgave! Godt udstyr incl åndedrætsværn er et must!

Først skal træet i loftet i krybekælderen kontrolleres grundigt for råd og svamp.

Dernæst påsættes en ny tæt dampspærre. Den skal selvfølgelig sættes op efter forskrifterne og bla. fuges i kanterne

Her kan du  bruge isoleringsbatts som hænges op under loftet. Du kan evt. hænge det fast mellem strøerne med tråd, net eller ekstra brædder på den anden led.

Du kan også efterisolere med granulat . Så skal du først sætte  et nyt lag kraftigt plast/folie længere nede, som understøttes af strøer.Imellem disse to lag kan du få blæst isoleringen ind

Ønsker du at få lagt gulvvarme i huset kan dette også gøres i den forbindelse. Så skal det eksisterende gulv først  brækkes helt op,  krybekælderen fyldes op med sand og flamingo, og  der skal støbe et nyt gulv i beton. Denne løsning er naturligvis noget dyrere, men ingen tvivl om at det er dejligt med gulvvarmen!

 

 

Fugtproblemer på badeværelset

At der ofte er meget fugt på badeværelset kommer næppe som en overraskelse for nogle husejere.problemer_med_fugt_ibadevaerelset

De fleste ved også, at meget fugt i et rum eller hele huset, kan give problemer med skimmelsvamp, som kan have store helbredsmæssige konsekvenser.

Spørgsmålet er så, om du også ved hvad du kan gøre for at forebygge problemerne?

Og hvor forholdsvist let og billigt det er ?

Det allervigtigste er naturligvis udluftning, meget gerne med gennemtræk hvis det er muligt, og faktisk helst ikke hele dagen.

På badeværelset må der gerne være et par grader end i resten af huset.

En god ventilator bør være obligatorisk på alle badeværelser.

Hvordan den ser ud, og om den er fugt- eller tidsstyret er i princippet lige meget. Hvis du hellere selv vil tænde og slukke den manuelt er også underordnet.

Du skal bare finde den model, der passer til din familie.

Noget, der derimod ikke er lige meget er kvaliteten. Vigtigt er det også, at blæseren i ventilatoren er kraftig nok, så den fugtige luft kommer helt ud i det fri. Det siger sig selv, at hvis udluftningsslangen er meget lang, skal der en kraftigere blæser til at få den fugtige luft ud, end hvis luften kun skal kort vej.

Husk at udluftningsslangen skal isoleres oppe på loftet, ellers dannes der kondens når den varme luft fra badeværelset møder den koldere luft på loftet. Og så har du i princippet bare flyttet fugtproblemerne op på loftet!

Ventilator og udluftningsslanger skal renses med jævne mellemrum for at ventilatoren virker optimalt.

Omfugning af murstensmur – hvorfor og hvordan

omfugning_af_mur_hbejendomme_og_renovering

Omfugning af muren er ikke kun af kosmetisk betydning.

Revner og sprækker i muren kan nemlig betyde frostsprængninger og deraf risiko for at få vand ind i muren.

Kommer der vand ind i muren kan der komme fugtskader ind i isoleringen i hulmuren, og der kan opstå problemer med skimmelsvamp.

 

Kig fugerne grundigt efter med jævne mellemrum.

Det mest korrekte er at gøre dette om sommeren så væggen er klar til efterårets regn og kulde.

Du kan heller ikke fuge om vinteren i frostvejr.

 

Først kradses  løs puds/mørtel  ud i mindst 15 mm dybde.

Er der mos på muren sørg for, at der ikke er rødder fra mosset tilbage i fugerne.

Sørg for, at fugerne er helt rene inden du fuger.

Du kan enten bruge fugemørtel blandet med vand, eller vådmørtel (bakkemørtel) og cement i forholdet 1:6

Det er meget vigtigt, at mørtelen har den helt rigtige konsistens.

Inden du fuger skal muren forvandes med en haveslange for at undgå udtørring af den nye mørtel.

Fugerne skal naturligvis fyldes jævnt uden revner.

Fyld helt op ud til kanten af murstenen og komprimer fugen med en fugepresser.

Derefter “kostes muren af” med en såkaldt “græskost”.

Dagen efter afsyres muren for kalkslør.

Så er muren endelig klar til efterårets regnvejr!

Nyt badeværelse med vådrumssikring

Noget af det vigtigste i et badeværelse er at vådrumssikringen er udført korrekt.vaadrumssikring_af_badevaelse

Dette er naturligvis for at forhindre, at der trænger fugt ind i væggene med deraf følgende risiko for skader og problemer med  skimmelsvamp.

Uanset om du laver helt ny badeværelse eller det gamle skal renoveres, skal der ny vådrumssikring på  ALLE vådområder. Det vil typisk sige omkring bruseren og evt badekar.

Der er flere typer vådrumssikring, noget er cementbaseret, andet er ikke. Noget skal blandes, andet skal ikke.

Som hovedregel skal betonen være tør inden påsmøring, så der ikke lukkes fugt inde i konstruktionen.

Læs alting instruktionen vedr. det enkelte materiale.

Alle hjørner skal sikres med armeringsbånd, som limes fast i en  vådrumsmembran.

Omkring afløb og armaturet til bruseren skal der købes specielle gummimanchetter, som spartles ind i vådrumssikringen.

Er du det mindste i tvivl så hjælper din murer dig gerne