Luftfugtighed

Emhætten kan give store skader på loftet

Det værste du kan udsætte dit træværk på loftet for er fugt, og endnu værre er det hvis fugten ikke kan komme derfra.

Fugten kan komme mange steder fra, og det er ikke altid det kommer ovenfra.

Hvornår har du f.eks sidst tjekket om madosen fra din emhætte virkelig ender i det fri eller om den i virkeligheden ender på loftet ?

Selvom der ganske rigtigt sidder en udluftningsventil på taget er den ikke nødvendigvis altid forbundet med emhætten.

Der kan også sagtens være knæk på slangen ligesom huller i systemet leder fugt ud i loftsrummet.

Udover, at emhætten naturligvis ikke suger så godt, kan det give store skader på husets træværk.

Fugten kan give problemer med råd og svamp.

Dette kan – udover, at give et rigtigt dårligt indeklima med deraf følgende sygdomme som astma, allergi og hovedpine mm også give anledning til bemærkninger i tilstandsrapporten den dag huset evt skal sælges.

Spar penge på varmeregningen med et simpelt trick

hygrometerFøler du dig også total forvirret over alle de forskellige annoncer med tiltag, der kan reducere din varmeregning ?

Hvad kan bedst betale sig ? Hvad passer bedst til mit hus og mine behov ?

Fat mod! Der er nemlig flere ting du selv kan gøre- GANSKE GRATIS vel at mærke

En meget simpel – men også meget effektiv metode, er at passe på luftfugtigheden i din bolig

Fugtig  luft koster nemlig mere  end tør luft at varme  op.

Desuden føles fugtig luft koldere end varm luft. Så ved at sænke luftfugtigheden kan du skrue  ned for varmen uden at det mærkes.

Derfor kan du spare penge ,allerede fra dag et på din varmeregning ved at sænke fugtigheden i din bolig.

 

Et simpelt hygrometer kan være en god hjælp . Fugtigheden bør ligge mellem 40-60%

Ligger den lavere kan du bl.a. få problemer med tørre og irriterede slimhinder og luftveje.

Ligger den højere kan du få problemer med skimmelsvamp og indeklimaet – og så koster luften altså også mere at varme op!

 

Gode råd til at nedbringe luftfugtigheden er:

*Luft ud et par gange om dagen, samt efter madlavning, gulvvask o.lign.

Der skal selvfølgelig også luftes ud, hvis der er dug på indersiden af vinduerne.

Luk radiatorerne og åben vinduerne helt så der bliver gennemtræk. Det behøver ikke at vare mere end 5-10 min hver gang.

*Undlad at tørre tøj indendørs

*Overvej om ikke det var en ide med en ventilator  i badeværelset og bryggerset eller andre steder i huset. Disse fås  i mange forskellige typer og prisklasser.

Nogle af dem tændes automatisk med lyset, andre skal tændes manuelt, og andre igen går selv i gang når luftfugtigheden stiger.

Man kan selvfølgelig også sætte en affugter op, eller investere i et genveks anlæg, men det er straks en hel anden sag.

Din energivejleder kan rådgive dig om, hvad der passer til dine behov og dit hjem.