Murer

Sådan fjerner du effektivt grimme fugtskjolder på væggen – for altid!

Store grimme fugtskjoler på væggen i stuenRenovering_af_aeldre_villa

Ikke noget kønt syn! Og ikke særlig smart når huset er sat til salg.

Alt var prøvet – rodalon, afvaskning, maling, affugter, der havde kørt i dagevis osv.

Der blev luftet ud hver dag, og ikke tørret tøj indenfor. Men problemet vendte bare tilbage igen

Hvorfor ?

Fordi ÅRSAGEN  til fugtskjolderne ikke var fjernet.

Fugten er bare symptomet på problemet: At der et eller andet sted kommer fugt ind i huset.

Det kan komme op fra soklen, eller ind gennem muren.

En nærmere gennemgang af ydermuren viste, at der var revner i muren, samt at nedløbet var utæt.

Det plaskede simpelthen ind på muren med vand fra tagrenden.

Ikke mærkeligt, at fugten trængte igennem væggen ind i stuen og gav grimme skjolder.

Et nyt nedløb, og en grundig gennemgang og efterfugning af de revnede fuger forhindrer nu, at der trænger yderligere vand ind i væggen.

Så nu er det pludselig en overkommelig opgave, at få luftet ud hver dag , holde huset tørt og dermed de grimme skjolder væk.

 

Ny skorsten til brændeovn

opmuring af ny skorstenDer er mange meninger for og imod brændeovne. Dem, der synes de lugter og sviner, og dem, der bare ikke kan leve uden

Kunden her tilhørte den sidste kategori, og det første hun absolut måtte have, da hun overtog sit gamle barndomshjem, var en ny brændeovn.

Men hvordan løser man problemet med en skorsten i et hundrede år gammelt hus på to etager?

Det ville nærmest være en skændsel at sætte en ny stålskorsten op. Kunden er dog en dame med ben i næsen, og vidste, at huset var født med  skorsten på. Da huset ligger tæt på sygehuset lykkedes det hende at finde et gammelt foto af huset på sygehusmuseet, tage et billede af det og give til mureren.

Indrømmet – det var en udfordring, men en af de sjove. Og resultatet passer perfekt til det flotte gamle hus.