Termografering

Hulmursisolering – kort og godt

Hulmursisolering:Hulmursisolering

I et gennemsnits parcelhus forsvinder op mod 30 % af varmen ud gennem ydervæggene.

Der skal ikke ret store matematikkundskaber  til for at regne ud, at det nemt kan være spild af mange penge – hvert år – vel at mærke.

Måske er den oprindelige isolering er faldet sammen, således at der er store  huller i isoleringen rundt omkring.

Måske har den bare aldrig været god nok. Ellers er bare ikke tidsvarende.

En såkaldt termografisk fotografering med et varmefølsomt kamera kan vise isoleringens sande tilstand.

Er huset ikke hulmursisoleret er det nemt og  meget oplagt at starte her.

Om du vælger papiruld, flamingokugler eller mineraluldsgranulat gør ikke den store forskel hvad angår isoleringsevnen.

Men er der den mindste mistanke om fugtproblemer må du aldrig bruge mineraluld, da dette kan forstærke fugtproblemerne.

Din energivejleder ved hvad der passer bedst til dit hus.

Og husk, at det ikke kun er et spørgsmål om varmeregning, men i høj grad også om indeklimakomfort.

Det er bare meget rarere, at opholde sig i et hus hvor det ikke trækker!

 

Hvordan du nemmest tester om væggen er ordenligt isoleret

En indvendig mur skal ikke føles kold og trække , og da slet ikke helt ny mur som denne her på billedet.

Termografering af ny væg

Termografering af ny væg

Faktisk er muren her en helt ny mur, men ejeren syntes, at det føltes utrolig kold.Ueningheden mellem ejeren og mureren blev afgjort ved en termografisk undersøgelse.Det viste sig, at det øverste af muren ved en fejl slet ikke var blevet isoleret.

Mureren måtte i gang igen, og efter en gang isolering føltes muren nu endelig varm.

Termografering er en enkel og effektiv metode til at afsløre byggesjusk og fejl, når den bruges af en professionel vel at mærke.

Det kan også være en rigtig effektiv metode til at gennemgå huset med ved bl.a. et års gennemsyn, hvor bl.a. utæt dampspærre og manglende/defekt isolering kan afsløres.

Varme spild? Det er let at teste.

Det behøver hverken at være svært eller dyrt at spare penge på varmeregningen.termografering_af_varmeror_i_skunkrum

Har du skunkrum i huset er en meget simpel ting du kan gøre:

Åben lugerne og kig ind i skunkrummene.

Er varmerørene ikke isoleret ordenligt, er der en stor sandsynlighed for, at du bruger rigtig meget dyr varme på at varme dine skunkrum op.

Varmestrålingen er meget højere end fra et almindeligt rum, da vandet i rørene oftest er mindst 50-60 grader. Fjernvarmen er jo omkring 70 grader varmt når det kommer ind i huset.

På billedet, der er taget med et termografi kamera ser du nogle dårligt isolerede rør i et skunkrum.

Faktisk  er der hele tyve graders forskel på varmerørene og den omgivende luft.

Man behøver ikke være professor i energi for at kunne regne ud, at dette er alt for dyrt i længden.

Til gengæld er det ret effektiv energirenovering, som samtidig er ret let og forholdsvis billigt at gå i gang med.

De fleste rør i ældre huse er pakket ind i mineraluld ( stenuld eller glasuld).

For at være pakket ordentligt ind kræves der  minimum 200 mm isolering.

Følg rørene hele vejen rundt i skunkrummet, og efterisoler der hvor der mangler isolering.

Når rørerne er godt efterisolerede kan varmenistedet fordeles i de rum hvor der er brug for varmen.

Til glæde for dig – og din varmeregning.

Ved du hvor let det er at slippe for træk fra vinduet ?

Nyt_vindueVed du hvor nemt og billigt det er at stoppe træk fra vinduer ?

Træk indendørs er noget af det værste, der findes. Det er lige til at blive forkølet og syg af.

Og så er det rigtig ubehageligt!

Men heldigvis behøver du  ikke at finde dig i det!

Der er flere muligheder for at komme trækken til livs, endda ganske gratis eller meget billigt:

 

Du kan trække gardinerne for, for at tage det værste træk.

-Dette er ikke skrevet i sjov, det har vi faktisk oplevet folk gøre!

 

Måske trænger vinduet til at blive justeret ?

Ligegyldigt om det er træ, plastic eller alu arbejder det altid, så kan en ganske lille justering med en skruetrækker  være nok til at gøre vinduet tæt så trækken stopper.

Det kan også være, at gummifugen er ved at være slidt og skal skiftes.

Eller listerne, der holder glasset kan være slidte eller defekte.

Alt efter hvor meget handy mand du er, kan du forsøge selv at gøre det. Ellers tager det ikke lang tid for en professionel tjekke vinduet.

En enkelt billede med en termografikamera kan afsløre præcist hvad der er galt, hvis det ikke hjælper med ovenstående forsøg.

Så fat mod, og lad være med at finde dig i træk eller tildækkede vinduer.

Du behøver ikke nødvendigvis udskifte hele vinduet for at undgå træk.

Hvorfor ikke spare på varmeregningen uden at foretage den store investering?

termografering_af_varmeror_i_skunkrumDet har sikkert været nemt og hurtigt bare at trække varmerørene gennem skunkrummene dengang for 40 år siden hvor varmen var billig.

Og har man brug for varme i skunkrummet er det også vældig smart!

Men familien her, der lige havde købt hus kunne ikke forstå hvorfor de frøs sådan, når nu de samtidig brugte så meget varme.

Et enkelt termografibillede ud i skunkrummet afslørede lynhurtigt problemet : Varmerørene var simpelt bare trukket gennem skunkrummene uden nogen form for isolering.

Der var en varmeforskel på omkring 20 grader mellem rørene og rumtemperaturen! Ikke mærkeligt at varmen bare forsvandt. Problemet kunne løses ret hurtigt med at efterisolere i skunkrummene.