Vinduer og energirenovering

nye_vinduer

Det kan føles som en jungle af muligheder når du skal vælge energiklasse på dine nye vinduer.

 

Her er en lille “quick-guide” i energiklasser:

 

Der findes i alt 6 forskellige slags energiklasser, som benævnes fra A(bedst) til F

Klasse C svarer til kravet i BR10(Bygningsrelement 2010)

Klasse B er det nye krav i BR 15, som træder endeligt i kraft i løbet af 2016

Skal du bygge nyt, eller renovere, skal de nye vinduer altså leve op til mindst denne gruppe

Klasse A svarer det til krav man forventer mht. lavenergibyggerier i 2020

 

Vinduer placeres på skalaen efter det såkaldte “Eref tal”, som er et mål for vinduets energitilskud.

Jo højere dette er , jo bedre.

Det udregnes ved, at man har den såkaldte g- værdi, som er varmebidraget fra solindstrålingen i fyringssæsonen, herfra trækker man u-værdien, som er er varmetabet fra rude, karm og ramme.

Vinduet skal altså helst tabe så lidt varme som muligt i forhold til varmebidraget.

Man forventer, at et A vinduet kan opfylde det forventede BR20 krav om at energitilskuddet skal kunne opveje varmetabet.

Vinduer med mange sprosser vil selvfølgelig afgive mere varme, og har derfor sværere ved at opnå en høj energiklasse.

nye_vinduer_HBEjendomme_Energiklasser

 

Kan udskiftning af vinduer betale sig?

 

Generelt er udskiftning af vinduer ikke den bedste investering når vi taler

energibesparelser. Her vil det som oftest bedre kunne betale sig at investere

i den såkaldte klimaskærm dvs vægge, loft osv, hvor mindre beløb oftest vil kunne medføre højere besparelser end nye vinduer.

Vinduerne skal skiftes hvis det trækker fra dem, de er direkte dårlige eks rådne eller det vil gavne husets udtryk at de skiftes.

Har træet i karme og rammer det godt nok, kan det ofte betale sig, blot at udskifte selve glasset.

Tjek, at gummi- og tætningslister er intakte.

I de gamle termoruder var afstandslisten lavet af stål eller aluminium, hvilken er en ren kuldebro.

I dag er mange vinduer lavet med en såkaldt varmbro/kant i kunststof- ofte sort eller gråt.

Gem databladene du får sammen med ordrebekræftelsen

Bygger du nyt hus skal disse oplysninger bruges til at bevise, at de nye vinduer lever op til energikravene.

Renoverer du, kan de nye vinduer ( og databladene-gem dem!) måske være med til at dit nye hus rykker en energiklasse op i forhold til før, hvilket kan have rigtig stor betydning hvis/når du sælger huset igen.

En undersøgelse fra Boligsiden.dk viste nemlig, at et hus med energiklasse A i gennemsnit koster 3000,- mere pr m2 end et hus i energiklasse B, og hele 5000,- mere end et hus i energiklasse C. Det svarer til mellem 400-700.000 for et hus på 140m2

Udover energiklasserne skal du selvfølgelig også huske på, at vinduerne ALTID skal passe til huset.

De kan være nok så energirigtige, men passer de ikke til husets stil vil huset blive mindre værd – trods varmebesparelsen.

 

Bliv inspireret af andre projekter: